Forældre/barn 3-5 år mandag
Instruktører
File
Monika Andersen
Instruktør
51 21 88 17
File
Tanja Gissel Eriksen
Instruktør
22 97 00 00
Instruktørbeskrivelse

Tanja

Jeg hedder Tanja, jeg er 39 år og mor til tre børn, hvoraf den mindste på tre år vil være med mig på holdet.


Jeg er uddannet pædagog og arbejder til dagligt som leder i en idrætsdagpleje.


Jeg har selv dyrket springgymnastik som barn og jeg har været instruktør på flere forældre-barn gymnastikhold i Lystrup siden 2014.


Det at være sammen med børn og opleve hvordan de motorisk bliver bedre, og se hvad det gør ved børnene fx når de lærer at mærke egne kropslige grænser og får forøget selvtillid, er noget af det der gør, at jeg brænder for at bevæge mig sammen med børn. Jeg glæder mig til nogle sjove gymnastiktimer sammen med jeres børn.


Monika

Jeg hedder Monika og er 35 år gammel og er mor til Nanna på 4 år og Lauge på 3 år som begge skal gå på holdet.


Jeg arbejder til daglig som sygeplejerske i Århus traumecenter og skadestue.


Jeg har selv lavet springgymnastik i mange år, og er uddannet træner i netop spring på Ollerup gymnastikhøjskole i 06/07 og har undervist børn og unge i mange år. Jeg har dog mest erfaring med at undervise børn fra 10 år og unge op til 22 år. Jeg vil bruge denne erfaring til at lave lidt baner hvor man både kan udfordre sit barn til mere springgymnastiske øvelser hvor der samtidig også vil være mulighed for en lettere udgave af banen så alle kan være med. Der kan nemlig være stor forskel på hvad en på 3 år kan ift en på 5 år. Så vi prøver at lave lidt for alle. Gymnastik er efter min mening en sportsgren der skaber den bedste basis for en god kropsforståelse, balance og motorik, som man kan bruge som fundament til bedre at lære alt andet.


Vil glæde mig til at se jer og jeres børn til lærerige gymnastiktimer.