Start lørdagen med bevægelse for både børn og voksne. Holdet er for børn i alderen 1-3,5 år og forældre (eller en anden voksen). Det forventes, at børnene kan gå ved sæsonstart.
Vi starter altid med sanglege, inden vi bevæger os rundt i salen og bygger udfordrende redskabsbaner, der er med til at styrke motorikken. Vi skal løbe, hoppe, kravle, trille, krybe - og meget mere. Til sidst slutter vi stille og roligt af.
Der vil være bevægelse for både børn og voksne, så påklædningen skal passe hertil. Til hver træning bestræber vi os på også at få forældrenes puls op.
Hvis du har spørgsmål til holdet, kan du kontakte os her.