Get-in-shape (Cirkeltræning) - pr. gang

Tid:         Fredag 8:00-9:00

Sted:       Lystrup Idrætscenter

Sæson:   Uge 35 2023 - uge 51 2023

Pris:        kr. 50,- for tilmelding til holdet + kr. 40,- pr. gang


Er du klar på en frisk start på fredagen, så mød op i Lystrup Idrætscenter og få arbejdet hele kroppen igennem.


Vi lover dig, at du får arbejdet dine muskler igennem og du får smil på læberne til hver træning.


Vi arbejder med styrke- og konditionstræning samt afslutter hver træning med udstrækning.


Alle kan være med uanset alder og køn. Øvelserne tilpasses til dit niveau og tempo.


Mulighed for at tilmelde sig holdet pr. sæson eller gang-til-gang hvis det passer bedre ind i din arbejdssituation.


Vi starter og slutter sæsonen udendørs hvis vejret er til det. 


Hvis du har spørgsmål til holdet, kan du kontakte os her.

Aktiviteter

December
Fre
08
Get in shape - gang til gang
08:00 - 09:00
Lystrup Idrætscenter Hal 1
Fre
15
Get in shape - gang til gang
08:00 - 09:00
Lystrup Idrætscenter Hal 1
Fre
22
Get in shape - gang til gang
08:00 - 09:00
Lystrup Idrætscenter Hal 1
Januar
Fre
12
Get in shape - gang til gang
08:00 - 09:00
Lystrup Idrætscenter Hal 1

Instruktører

Der er i øjeblikket ikke nogle fremhævede profiler

Helle Klüwer

Jeg er “udlært” indenfor gymnastikken i Silkeborg.


Jeg startede som 15-årig som instruktør for rytmehold og har igennem årene haft mange forskellige aldersgrupper - fra børn til voksne - piger og drenge - mænd og kvinder - opvisnings- og konkurrencehold i flere foreninger i Østjylland.


I Lystrup IF har jeg haft forældre/barn hold, Troldeungerne, og alle Grand Prix rytme holdene. 


Udover at være instruktør i foreningen er jeg også bestyrelsesleder samt med i diverse underudvalg i Gymnastik og Fitness og Lystrup IF.


Fitness har jeg dyrket igennem mange år. Både funktionel træning og step og jeg glæder mig til at videregive noget af min egen glæde ved fitness. 


Kom og prøv holdet - vi lægger meget vægt på det sociale og at alle har det sjovt og godt.


Lotte Tinning

Jeg har gennem det meste af mit liv haft gymnastik og fitness som en fast del af mit ugentlige program. Efter

afslutning af mange år på arbejdsmarkedet og dermed mere tid, har jeg fået mulighed for at blive instruktør i

Lystrup Gymnastik og Fitness. Jeg har været på flere kurser indenfor senioridræt og er uddannet instruktør

for Naturtræning.


For mig er fællesskab og et smil på læben en vigtig del af en træningstime, og at træningen er for alle, der

har lyst til at bevæge sig. Vi er alle forskellige - nogen kan hoppe, nogen kan løbe, nogen kan slå en

koldbøtte – og nogen kan ikke – men der er altid et alternativ til en øvelse. Det skal være sjovt at gå til

træning – og så gør det jo heller ikke noget at det er sundt for os.


Christina Rubin


Jeg er 46 år gammel og har været aktiv i Lystrup gymnastik og fitness i de seneste 8 år. Både som træner, gymnast og bestyrelsesmedlem. Det jeg gerne vil give gymnasterne er glæde, troen på sig selv og ikke mindst en sjov og lærerig oplevelse ved at gå til gymnastik. 


Det giver mig rigtig meget at have gymnasterne i salen, da jeg altid kommer fra en træning med overskud og smil på læben.


50,00 kr. pr. sæson