Tid: Mandag 18:00-19:00
Sted: Lystrup Skole
Sæson: Uge 35 2023 - uge 22 2024
Pris: kr. 1.200,-
Stram op er styrketræning til hele kroppen! En time med fokus på opstramning af mave, baller, lår, lænd, arme, skuldre og hofter.
Vi starter altid med en sjov tempofyldt aerobic inspireret opvarmning. Koreografien er nem og alle kan følge med.
Herefter arbejder vi med de enkelte muskelgrupper - lav belastning med flere gentagelser. Vi arbejder både med styrke, stabilitet og balance og bruger øvelser som både fanger de store muskelgrupper og de små stabiliserende kernemuskler - dem vi sjældent bruger i vores hverdag.
Resultatet bliver en slank og strammere krop.
På timen bruger vi forskellige redskaber; håndvægte, bodybarer, X-tubes, træningselastikker og stepbænke og vi skifter mellem styrke og pulsøgende øvelser.
Stram Op er for alle! Teknikken gennemgås grundigt i alle øvelser og har du skader findes der selvfølgelig altid alternativer!
Det betyder også at timen vil udfordre både begynderen og den let øvede.
Du får en sjov og varierende time. God musik, sved på panden, høj fedtforbrænding og vigtigst af alt er der altid højt humør og smil på læben på holdet!
Hvis du har spørgsmål til holdet, kan du kontakte os her.
Lucy Moli
Jeg er DGI uddannet Instruktør i Aerobic High/Low, Step Aerobic, Pilates og Piloxing. Jeg er også certificeret i Zumba, og fitness dance. Jeg har været instruktør i mere end 13 år i LIF og elsker at træne og undervise. Jeg har mange års undervisningserfaring og underviser både mænd og kvinder også i Fitness center.
Mit mål er at give deltagerne positiv energi, effektiv træning på en sjov måde, sved på panden og et smil på læben.